Jeg må tilstå, at jeg nogle ganger sidder og stener rundt på Facebook eller Youtube og i den forbindelse får set en masse tossede ting. Det bedste (eller til tider ?værste?) bliver så sendt til vennerne, og vi kan grine sammen af det. Allerede før Chili Claus for alvor kom på skærmene her i Danmark, havde vi set et par videoer med folk der kastede sig ud i diverse ?chili challenges? og af ukendte årsager valgte at optage det og dele deres smerte med verden. Vi fandt det selvfølgelig hyle morsomt, og rystede lidt på hovedet af de stakler, der sad og bundede litervis af mælk efter hvad der tydeligvis var en kæmpe fejltagelse. Der er dog et eller andet uforklarligt ved os mænd, når vi ser en udfordring ? jeg ved ikke om det er et konkurrence-gen eller en eller anden form for masochistisk selvhad, men vi kan simpelthen ikke lade være. Jeg tror tanken boblede i hovedet på os allesammen, men det var min ven Kevin der først bragte det på bordet: ?Skal vi ikke prøve at spise en af de der sygt stærke chilier?!?.
En lille stemme i mit baghovede sagde ?Nej sgu!?, og jeg tror noget lignende skete i hovedet på de andre også. Der var i hvert fald et par sekunders tavshed lige efter Kevin var kommet med sit forslag. Men altså, ingen af os har lyst til at være en kylling… Og der er nu et eller andet fristende ved en udfordring, specielt med vennerne. Det ville være en bonding oplevelse… Ja, reelt set begyndte rationaliseringerne at vælte ind og vi sagde allesammen at det da var en genail idé! Selvfølgelig skulle vi det!
Så hvordan får vi lige fat på en chili? Dengang var det ikke noget man bare lige kunne drøne ned at købe. Så vores munde var reddet fra chiliens brændende ild i første omgan ? pyyhhh. Kevin var dog ikke til at stoppe, og en uge senere havde han modtaget chilifrø med posten. Da jeg var den i gruppen, der havde mest erfaringer med planter, fik jeg ansvaret for at gro dem.
Det tager et stykke tid for sådan en fætter at vokse op og lave chilier, så vi havde allesammen god tid til at bakke ud. Specielt mig, der hver dag kunne se truslen vokse sig større og blive mere og mere virkelig, burde have tænkt mig lidt om. Men nej, dagen for vores chili høst oprandt og vi sad allesammen rundt om bordet.
Kevin er en rigtig nordjyde, så han skulle have noget for pengene. Derfor sad vi allesammen med en vaskeægte Ghost Chili foran os. Vil talte til tre, grinede lidt af situationen og begyndte så at tykke på hver sin chili.
Jeg kan sige mange ting om det, men én ting er vi enige om: det er det DUMMESTE vi nogensinde har gjort! Når man kigger tilbage på det nu, er det dog en fantastisk sjov historie, som vi gerne fortæller til venner og bekendte. Det var helt sikkert en Youtube video værd, selvom jeg er glad for at intet blev optaget. At det var dumt stoppede ikke os, og det kommer heller ikke til at stoppe dig ? så lyt i det mindste til det her råd: hav en liter mælk klar hver! I får brug for den.
